Lav en fremtidsfuldmagt, før det er for sent!

Det er vigtigt at træffe de rigtige beslutninger.

Bragt i Saxkjøbing Avis tirsdag den 1. juni 2021

SAKSKØBING – Ved du, hvem der skal træffe vigtige beslutninger, hvis du får en hjerneskade? Og ved du, hvad du skal gøre, hvis din partner bliver dement? Sygdom og ulykke kan gøre, at vi ikke længere selv kan træffe vigtige beslutninger for os selv, men hvem kan så?

Sådan spørger Martin Friis Hansen fra advokatfirmaet Wandrup og
fortsætter:

– Vores pårørende kender som regel vores ønsker, men de har desværre ikke altid mulighed for at træffe beslutningerne på vores vegne. Hvis du vil være sikker på, at den rigtige person kan træffe vigtige beslutninger på dine vegne, vil det være en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt.

En fremtidsfuldmagt er en særlig type fuldmagt, som først træder i kraft, når du ikke længere selv kan varetage dine interesser, eksempelvis som følge af demens, sygdom eller ulykke. Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan du spare dig selv og dine pårørende for en lang og besværlig værgemålssag.

Du kan i fremtidsfuldmagten tage stilling til, hvem der skal have ret til at træffe beslutninger på dine vegne, og hvad de må træffe beslutning om.

Det er vigtigt, at du overvejer hvilke beslutninger din fremtidsfuldmagt skal omfatte, og hvem du ønsker skal kunne træffe beslutningerne på dine vegne, dette kan du med fordel drøfte med en advokat.

Du kan kun oprette en fremtidsfuldmagt, så længe du kan handle fornuftsmæssigt, så vent ikke til det er for sent!

Kontakt os allerede i dag, hvis du ønsker at høre mere om fordelene ved en fremtidsfuldmagt, eller hvis du ønsker hjælp til oprettelse af en fremtidsfuldmagt, slutter Martin Friis Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *